Spil sammen - 28 klassiske stykker for soloinstrument og orgel

Spil sammen - 28 klassiske stykker

Velkommen til samlingen SPIL SAMMEN – en samspilsbog med klassiske satser til brug i kirken.

Udgivelsen er blevet til i et samarbejde mellem Orgelklubben og Forlaget Mixtur, og indeholder musik for orgel og soloinstrument, bl.a. til højtiderne, i arrangementer, som kan læres af organister på alle niveauer. Alle samlingens satser bringes i arrangementer for soloinstrument med enkle orgelakkompagnementer, der også vil kunne spilles på klaver.

Her er musik i forskellig sværhedsgrad og længde, der kan bruges til gudstjenester, bryllupper, begravelser og koncerter. Samlingen er opdelt efter musikkens karakter, og bagest i hæftet er der sammen med indholdsfortegnelsen en lille guide til, hvornår de enkelte satser kan bruges i løbet af året.

Satserne kan spilles på manual alene, men flere er udført med forslag til, hvornår orglets pedal eventuelt kan anvendes.

Selvom ikke alle stykker umiddelbart vil egne sig til at blive akkompagneret efter becifring, er hele samlingen becifret, så man kan orientere sig uanset musikalsk baggrund.

Dette partitur er delt op i to dele. I første del bringes satserne for instrument i C (violin, obo, blokfløjte), og i anden del bringes de i Bb (trompet, klarinet, sopran-/tenorsaxofon). I stemmematerialet, der også tæller en udgave for tværfløjte og en for cello, fagot eller trombone, anføres det, hvor i partituret man finder den rette udgave af orgelsatsen.

Instrumentalstemmerne til samlingens satser kan købes separat eller frit downloades her:

Download af instrumentalstemmer

Instrumentalstemme 1 (FMX 01-055a) for Violin / Obo / Blokfløjte
Instrumentalstemme 2 (FMX 01-055b) for Trompet i Bb / Klarinet i Bb / Saxofon i Bb
Instrumentalstemme 3 (FMX 01-055c) for Tværfløjte
Instrumentalstemme 4 (FMX 01-055d) for Cello / Fagot / Trombone

 

Indholdsfortegnelse

Musik til fest
Præludium fra Te Deum  (Marc-Antoine Charpentier)
Trumpet Tune  (Henry Purcell)
King William’s March  (Jeremiah Clarke)
Prins Jørgens March  (Jeremiah Clarke)
Kor af Judas Maccabeus  (Georg Friedrich Händel)

Musik til bryllup
Bryllupsmarch  (Felix Mendelssohn)
Brudekor af Lohengrin  (Richard Wagner)
Gotlands Bröllopsmarsch  (Folkemelodi fra Gotland, Sverige)
Bruremarsj frå Sogn  (Folkemelodi fra Sogn, Norge)

Musik til eftertænksomhed
Jesu bleibet meine Freude  (Johann Sebastian Bach)
Gammal fäbodpsalm  (Folkemelodi fra Dalarne, Sverige)
Amazing grace  (William Walker)
Ave Maria  (Joh. Seb. Bach / Charles Gounod)
Ave Maria  (Franz Schubert)
Abide with Me / Vær du mig nær  (William Henry Monk)
Panis angelicus  (César Franck)

Dansesatser
Gavotte med variation  (Nicola Matteis)
Menuet  (John Playford)

To lovsange
Lover den Herre  (Melodi fra Stralsund 1665)
Nu takker alle Gud  (Johann Crüger)

Musik til jul
Dejlig er jorden  (Schlesisk melodi 18. årh)
Joy To The World  (Georg Friedrich Händel)
O Come, All Ye Faithfull  (John Wade)
Away in a Manger  (William J. Kirkpatrick)
God Rest You Merry, Gentleman  (Engelsk melodi, ca. 1800)
We Wish You a Merry Christmas  (Engelsk folkemelodi)

To strygerklassikere (kun tiltænkt violin eller cello)
Air (violinudgave)  (Johann Sebastian Bach)
Air (celloudgave)  (Johann Sebastian Bach)
Kanon  (Johann Pachelbel)

Alle satser er arrangeret af Lasse Toft Eriksen