Rued Langgaard Fire korsange Fire korsange for blandet kor a cappella

Rued Langgaards verdslige musik for blandet kor a cappella er tilgængelig i to korhæfter. Dette første hæfte indeholder fire korsange, som Langgaard komponerede i årene 1915-ca. 1918.

Lokkende Toner findes i to versioner fra Langgaards hånd. Den første for SATB og den anden – som bringes her – for SAATB. Stykket blev opført den 2. februar 1920 i Odd Fellow Palæet i København af Cæcilia-Foreningens Madrigalkor, dirigeret af P.S. Rung-Keller og anmeldt i Dagens Nyheder af Gustav Hetsch, der bl.a. skrev “…et for Udførerne meget vanskeligt, i harmonisk Henseende saare kræsent, af en egen poetisk Tusmørke-Stemning gennemlyst Tonedigt, – maaske det smukkeste, mest helstøbte og i sin Lidenhed mest betydende, der overhovedet er fremkommet fra Langgaards Skrivebord.”

Også Sæterjenten blev opført i Langgaards levetid. Det skete ved en koncert med Det Kongelige Operakor i Odd Fellow Palæet den 14. januar 1919. Koncertens dirigent var Det Kongelige Teaters korsyngemester, Ferdinand Hemme.

Værket Høstfuglen var ukendt, indtil det i 1990 blev lokaliseret i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums bibliotek. Det er overleveret i en afskrift uden datering, men kompositionstidspunktet er fastsat til ca. 1918.

Aftenstemning skrev Langgaard i 1915 og indarbejdede det året efter som epilog i den sceniske symfoni Sinfonia interna. Digtet består af fire strofer og Langgaard har oprindeligt haft alle strofer med i sit værk. Senere har han dog forkortet satsen, så den består af den oprindelige første strofe samt en sammentrækning af tredje og fjerde strofe. Det er denne version, der her er angivet. Så vidt vides blev satsen aldrig opført i Langgaards levetid.