Merete Kuhlmann: Magnificat & Nunc Dimittis for ligestemmigt kor a cappella
 
                        Magnificat og Nunc Dimittis (Marias - og Simeons lovsang) er sat i toner af et utal af komponister og satserne er er faste bestanddele i liturgien for den Anglikanske Evensong. Jomfru Maria sang sit Magnificat efter englen havde fortalt hende, hun skulle føde Guds søn; og den gamle og retskafne Simeon sang sit Nunc Dimittis da han erfarede, at Messias var kommet til verden.
Merete Kuhlmanns nye værk egner sig således til koncert i juletiden og til evensong/aftensang samt koncert året rundt.
Fra forordet
Magnificat er skrevet i januar 2015 på bestilling af Folkekirkens Ungdomskors Landskor samt korets dirigent Sigrid Damsager til uropførelse ved 2nd European Choir Games 2015.
Nunc Dimittis er skrevet i juni 2015 under et ophold i Dansk Komponistforenings legatbolig i den lille italienske by Tuscania; kalkmaleriet med Maria og barnet, som pryder denne udgivelses forside, er fra San Pietro kirken i Tuscania.
Indholdsfortegnelse
1. Magnificat
2. Nunc Dimittis
