Flemming Chr. Hansen: Hymner

Hymner

"Værket 'Hymner' er komponeret i sommeren 1993 til den sidste indvielseskoncert på det dengang nyopstillede Ramus-orgel i Klosterkirken, Nykøbing Falster. Jeg var i perioden 1989-98 organist ved Lindeskovkirken og assistent i Klosterkirken og arbejdede derfor tæt sammen med Jesper Madsen.

Efter en række mere almindelige indvielseskoncerter på det fine orgel fra 1850´erne, som tidligere havde stået i Dåstrup Kirke på Midtsjælland, skulle Jesper og jeg ved den sidste koncert både spille sammen og spille den samme musik på det store og det lille orgel. Desuden gav vi hinanden en kompositorisk udfordring til lejligheden: at vi hver især (i al hast!) skulle skrive et tredelt stykke for Ramus-orglet, som den anden skulle uropføre ved koncerten d. 5. september.

Jesper skrev sine 3 vignetter for Ramus, og jeg skrev altså det her foreliggende værk 'Hymner'. De tre satser passer til hver sin kirkelige højtid, og det tilgrundliggende melodistof er taget fra Det danske Antifonale, hvor også de trykte tekster kommer fra."

Forord af Flemming Chr. Hansen

 

Indholdsfortegnelse

Første hymne "Dyrets Magt - Kærlighedens Pant"
Anden hymne "Himmelhelten - Løvemod"
Tredje hymne "Thi evig eet er Liv og Aand"