Tobias Dahl Osenbrüg: Folkemusik til Hverdag og Fest

Folkemusik til Hverdag og Fest

Dette er Tobias Dahl Osenbrügs anden udgivelse med orgelarrangementer af dansk folkemusik på Forlaget Mixtur. Hvor den første udgivelse, Bryllupsmusik i En Dansk Folkemusiktradition (FMX 01-043), fokuserede på bryllupsmusik, rummer denne udgivelse, Folkemusik til Hverdag og Fest, et udvalg af danske folkemelodier til bredere anvendelse. Her findes musik til alt fra bisættelser og begravelser til festlige anledninger og gudstjenester.

Tobias Dahl Osenbrüg skriver i sit forord:

“Med hæftet her håber jeg, at de gamle folkemelodier igen kan komme til at klinge rundt omkring i landets kroge. Jeg har derfor valgt et udpluk af forskelligartede melodier og dansetyper, som jeg mener, kan bruges i forskellige kirkelige sammenhænge.”

 

Indholdsfortegnelse

Blomstervals
Fædrelandspolka
Aria
Toreby Ligsalme
Polsch
Menuet nr. 3
March nr. 7
March nr. 4
I skovens dybe, stille ro