Peter Møller: Chaconne efter J.S. Bach for klaver fra Partita nr. 2 i d-mol for soloviolin
Forlaget Mixtur har udgivet fire bind med komponisten Peter Møllers klavermusik.
Denne udgivelse Chaconne efter J.S.Bach er komponeret i 1988-89 og er en bearbejdelse af Bachs Chaconne fra Partita nr. 2 i d-mol for soloviolin. Det er et enestående, virtuost værk, der kombinerer Bachs musik med Peter Møllers eget drømmende musikalske univers. Sidst i stykket indlemmer Peter Møller salmemelodien "Befal du dine veje", som en stor afsluttende musikalsk bøn.
Peter Møller lod sig inspirere af så forskellige stilarter som bl.a. middelaldermusik, renæssance, højbarok, romantik og minimalisme og han lader disse mange stilarter smelte sammen i sit eget mangefacetterede men samtidigt dybfølte og ægte musikalske sprog.
Indholdsfortegnelse
Chaconne efter J.S. Bach