Anne Kirstine Mathiesen: 31 salmeforspil og ledsagesatser

Anne Kirstine Mathiesen - 31 salmeforspil og ledsagesatser

Mixtur Portræt er en node-serie med forspil og ledsagesatser skrevet af danske organister.

I dette hæfte portrætteres organisten Anne Kirstine Mathiesen med en god håndfuld salmeforspil og intonationer.

Anne Kirstine Mathiesen fortæller:
Jeg begyndte min kirkemusikalske karriere med at synge! Klaverundervisningen var allerede godt i gang hos den lokale organist, Erik Hansen, da jeg som 14-årig blev optaget i pigekoret ved Køge kirke. Som 18-årig blev jeg optaget på konservatoriet i København, hvorfra jeg tog kandidateksamen i 1993 med Hans Fagius, Jesper Madsen og Jørgen Ernst Hansen som lærere.
Umiddelbart efter blev jeg optaget i konservatoriets solistklasse samme sted og spillede en anmelderrost debutkoncert i Helligåndskirken i København i 1995.

Jeg har været heldig at komme meget omkring og spille koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør med koncerter i både ind- og udland. Det har givet mig stor inspiration, for det er altid spændende og lærerigt at komme ud og spille på andre orgler og ikke mindst møde gode og dygtige kolleger. Jeg medvirker på syv CD-udgivelser bl.a. ”Klokker i orglet” - med orgelmusik over klokketemaer samt de to udgivelser ”Danser med Orglet 1 og 2” - med 4-hændig orgelmusik i samspil med Vibeke Astner.

Jeg har tidligere været ansat i Havdrup kirke og Københavns Domkirke og har siden 1998 været organist i Sct. Nicolai Kirke i Køge. Før mine fastansættelser vikarierede jeg i stort set alle de københavnske kirker - så jeg har fået spillet en del salmer gennem årene. De 31 der er repræsenteret i form af forspil og ledsagesatser i dette hæfte, er helt klart nogle af mine favoritter!

Så her godt 40 år efter de første spæde kortoner, synger og spiller jeg fortsat med stor glæde for og med på vores fantastiske salmeskat i Sct. Nicolai Kirke i Køge, hvor jeg startede.

 

Indholdsfortegnelse

Det kimer nu til julefest
Det kimer nu til julefest ledsagesats
Du fødtes på jord
Fred hviler over land og by (Bay)
Giv mig, Gud, en salmetunge ledsagesats
Gud, efter dig jeg længes
Guds godhed vil vi prise
Har hånd du lagt på Herrens plov
Herre Jesus, vi er her
Herre, når din time kommer
Her vil ties, her vil bies (Hoffman) ledsagesats
Hil dig, Frelser og Forsoner (Laub)
Himlene, Herre, fortælle din ære
Hvo ikkun lader Herren råde
Jesus, dine dybe vunder
Klokken slår, tiden går
Krist stod op af døde
Nogen må våge i verdens nat
Nu blomstertiden kommer (Svensk folkemel.) (ledsagesats)
Nu gløder øst i morgenskær (ledsagesats)
Nu gløder øst i morgenskær ledsagesats
Nu takker alle Gud (ledsagesats)
Op dog, Zion! ser du ej
På Jerusalem det ny
Se, nu stiger solen af havets skød (Ring)
Se, nu stiger solen af havets skød (Ring) ledsagesats
Sorrig og glæde de vandre til hobe (Visemelodi)
Tak og ære være Gud
Trods længselens smerte (Matthison-Hansen) (ledsagesats)
Trods længselens smerte (Matthison-Hansen) ledsagesats
Tunge, mørke natteskyer