Jochen Clement: 10 orgelkoraler

10 orgelkoraler

Jochen Clements 10 orgelkoraler er komponeret med inspiration fra bl.a. tysk orgelmusik fra Froberger til Rheinberger. Stykkerne er meget velklingende og deres undertitler Scherzo, Basse de Trompette, Canzona, Concerto, Elegi osv. kan give et fingerpeg om deres musikhistoriske tilknytning.

Hvis man har et orgel til rådighed med to manualer og pedal, fyldigt klangfundament (gerne med principal 8’ i hovedværket) samt mulighed for at fremhæve en bas-cantus firmus i pedalstemmen, er man godt rustet til at spille hele hæftet. Nogle af stykkerne kan også udføres på små instrumenter med ét manual og pedal.

Jochen Clement er født og opvokset i Sydtyskland og har studeret musikvidenskab på München Universitet med nordisk filologi og middelaldertysk som sidefag. I dag bor han i Danmark, hvor han er gymnasielærer i dansk og tysk. Han har taget en PO-eksamen som privatist og er en flittig organistvikar i de nordsjællandske kirker.

 

Indholdsfortegnelse

1. Alt står i Guds faderhånd (Postludium)
2. Himlene, Herre, fortælle din ære (Scherzo)
3. I østen stiger solen op (Basse de Trompette) LYT PÅ YOUTUBE
4. Jesus, din søde forening at smage (Elegi)
5. Kirken den er et gammelt hus (Toccata) LYT PÅ YOUTUBE
6. Kærligheds og sandheds Ånd (Trio) LYT PÅ YOUTUBE
7. Lyksaligt det folk, som har øre for klang (Canzona)
8. Nu vågne alle Guds fugle små (Præludium)
9. Rind nu op i Jesu navn (Concerto)
10. Ånden opgav enkesønnen (Capriccio)