Niels la Cour
Niels la Cour (f. 1944) er uddannet ved Det kgl. danske Musikkonservatorium (DKDM) 1964-69, har studeret komposition og instrumentation hos Leif Kayser i 1973-74, samt studeret ved Conservatorio di Santa Cecilia i Rom 1975.
Han underviste i musikteoretiske fag ved Det fynske Musikkonservatorium 1968-77 og ved DKDM 1978-2008; fra 1988 som docent.
Den mest opførte del af la Cours produktion er hans kirkemusik (korværker, orgelværker), men han har desuden både skrevet orkesterværker, diverse kammermusik (herunder værker hvor orglet er det ene instrument) samt klavermusik.
Årets korkomponist 1988.
· Niels La Cour på Komponistforeningens hjemmeside