Lasse Toft Eriksen
Lasse Toft Eriksen er født 1978 i Viborg men flyttede som barn til Fredericia, hvor han trådte sine musikalske barnesko i Christianskirkens drenge- og mandskor. Efter to års studier i komposition på konservatoriet i Århus hos bl.a. Karl Aage Rasmussen blev han uddannet som organist og kantor ved Vestjysk Musikkonservatorium med Jesper Madsen og Søren Christian Vestergaard som lærere.
Han har som dirigent stået for opførelser af større værker for solister, kor og orkester, bl.a. Händels Messias og kantater af J. S. Bach.
Lasse Toft Eriksen har udgivet tre bind med orgelværker af Peter Møller for Vestjysk Musikkonservatoriums Forlag. Han grundlage i 2009 Forlaget Mixtur sammen med Søren Storm Larsen og har herigennem udgivet en lang række nye danske kor- og orgelværker.
Han har været ansat ved Taulov Kirke og Sct. Jacobi Kirke, Varde (organistassistent) og er i dag ansat som organist ved Treenighedskirken, Esbjerg og som repetitør/altmuligmand ved Den Ny Opera i Esbjerg.