Trinitatis
Trinitatistiden fylder i kirkeårets cirkel et halvt år og begynder med søndag efter pinse, som har navnet Trinitatis søndag (Treenighedens søndag). I middelalderen begyndte man at fejre denne søndag som Treenighedens festdag.
Derefter tælles alle søndage med nummer som ”søndage efter trinitatis”, og der kan maksimalt blive 25 søndage i denne række. Derefter kommer en fastlagt ”sidste søndag i kirkeåret”, indført som fast afslutning i Alterbogen af 1992. I Sydeuropa tælles søndagene i samme periode som søndage ”efter pinse” og ikke ”efter trinitatis”.
I Trinitatistiden ligger der ingen af de store højtider – det er vækstens og håbets tid med en perlerække af søndage, hvoraf nogle har et tema, som bliver tydeligt i de valgte tekster. Den liturgiske farve i hele perioden er grøn: farven for alt hvad der vokser og desuden farven, som symboliserer håb.
Man kan anskue trinitatistiden som en lineær tid: at Kristus er på vandring med menigheden indtil verdens ende. I gudstjenesten er vi på en fælles vandring.