Helligtrekonger

I oldkirken fejrede man Jesu fødsel den 6. januar (Hellig tre Kongers dag). Så blev juledag senere fastlagt som 25. december, og med den følge, at juletiden kirkeligt set regnes fra 24. eller 25. december til og med 6. januar.

I oldkirken og tidlig middelalder – før barnedåb blev almindelig - var Hellig tre Kongerstiden en stor dåbstermin. Man havde ikke dåb hver søndag, men på bestemte dage i kirkeåret, og udover Hellig tre Kongerstiden også Påskedag. De voksne dåbskandidater gennemgik en undervisning i den kristne tro før dåben fandt sted. Og man antager, at denne oldkirkelige praksis også har sat sig spor i valget af tekster i første tekstrække: at de døbte i tiden efter dåben blev introduceret til vigtige evangeliske beretninger om åbenbaringen gennem Jesus Kristus.

Et tema i teksterne til Hellig tre Konger er Lys. Lyset fra Stjernen over Betlehem – lyset fra Jesus – lyset fra hans ord.

Man kalder Hellig tre Kongers- tiden for epifani-tiden. Epifani betyder tilsynekomst eller åbenbaring. Jesu ord åbenbarer hvem han er, og det udfoldes i rækken af søndage efter Hellig tre Konger. Dette antal søndage er variabelt og kan maksimalt omfatte seks søndage, afhængigt af påskens placering det pågældende år.

Orgelmusik til Helligtrekonger
 
 

Danske Orgelkoraler  303 koralbearbejdelser 01-012

 
 
 
 

Når dagen hælder - Orgelmusik til begravelser   01-031

 
 

 

Kormusik til Helligtrekonger
 
 

Carl Nielsen: 30 salmer  for blandet kor (SATB) 02-006

 

Lutherrosen - 17 salmer  Salmebog FUK139

  • 12. Du er (Willy Egmose) Enstemmigt
 

Lutherrosen - Antologi for ligestemmigt kor  (20 satser) FUK141

 
 

Lasse Toft Eriksen: 17 Luther-motetter  for blandet kor a cappella 02-012

 
 

Merete Kuhlmann: Korbog 3  30 satser for 1-3 stemmer og orgel 02-031