Søndag septuagesima (I)

Fra denne søndag begynder indledningen til fastetiden. Det græske ord ”septuagesima” betyder halvfjerdsindstyvende, underforstået ”dag før påske”. Så med denne søndag og den følgende søndag seksagesima (tresindstyvende) tælles der ned til kirkeårets højdepunkt påskedag.

Et tema er, at Alt er betroet gods, hvor hver enkelt i menigheden får lov at være i Herrens vingård for at arbejde. Der gives kun én slags løn.

Lektien Jer.9,22-23 peger hen på at den eneste grund til stolthed er, om man kender Guds vilje.

Epistlen 1.Kor.9,24-27 bruger billedet af et løb på stadion, hvor det gælder om at vinde sejren. Paulus formaner menigheden til at holde ud gennem livets løb – for at vinde det evige liv.

Evangeliet Mattæus 20,1-16 er lignelsen om arbejderne i vingården, der ansættes på forskellige tidspunkter og ved dagens ende får samme løn, én denar. I Herrens vingård gives der kun én slags løn, Guds nåde.

Udvalgte salmer til dagen:
633 Har hånd du lagt på Herrens plov
321 O kristelighed
170 Fra verdens morgenstund udgår
622 Halleluja, jeg har min Jesus fundet
157 Her vil ties

Orgelmusik til helligdagen

Vi nærmer os fastetiden og helligdagenes musikvalg bliver naturligt mere og mere indadvendt og reflekterende. Et forslag til præludium kunne være et langsomt og båret stykke som fx denne "Air" af Jonathan Battishill eller Händels Alla Siciliana i d-mol det kunne også være Bachs flotte orgelkoral over "Herre Jesus, vi er her". En anden orgelkoral kunne være Per Günthers "Her vil ties, her vil bies". Et postludieforslag kunne være et mere lovprisende stykke, da "Guds nåde" jo lykkeligvis er dagens løn - f.eks. "Op, alle, som på jorden bor" af Bach eller  "Herre Gud" af Lasse Toft Eriksen.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.

 

Danske Orgelkoraler  303 koralbearbejdelser 01-012

 

15 præludier over lovsange  for orgel 01-024

 
 
 

Når dagen hælder - Orgelmusik til begravelser   01-031

 

Alle Tiders Orgelmusik   01-042

Kormusik til helligdagen