Palmesøndag (I)

Ved palmesøndag foretages en bevægelse forstået som fordybelse ind i den stille uge, som dag for dag følger Jesu vej ind i hans sidste timer.

Lektien Zak.9,9-10 er profetien om kongen, der kommer til Zion, ridende på et æsel.

Epistlen Fil.2,5-11 er lovsangen over Jesu vej, fra himmelsk herlighed til den ydmygende død på korset, og hans oprejsning ved opstandelsen. Måske en urkristen hymne.

Evangeliet Mattæus 21,1-9 beretter om Jesu indtog i Jerusalem på et æsel og folkets hyldest af ham som Davids søn. Evangelisten ser den som opfyldelsen af de gamle profetiske ord.

Udvalgte salmer til dagen:
176 Se, hvor nu Jesus træder
57 Herre, fordi du
192 Hil dig, frelser og forsoner
Fra 100 salmer: 862 Gå i mørket med lyset

Orgelmusik til helligdagen

Musikalsk set kan ”indtoget i Jerusalem” og ”folkenes hyldest” understøttes af et kraftigt og pompøst præludium - måske i en (dramatisk) mol-toneart. F.eks. Alexandre Guilmants ”Grand Choeur - En forme de marche dans la tonalité grégorienne”, der kan spilles både med og uden pedal.

Ellers vil en sats som Bachs Adagio (fra Toccata, Adagio og Fuga) passe godt her palmesøndag; med sine sukke-figurer og sin insisterende, fremadgående basfigur illustrerers den smertens vej, der er i vente. En orgelkoral over dagens helt store salme ”Hil dig, Frelser og Forsoner” som f.eks. denne af Peter Møller er selvfølgelig også oplagt.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.

 

Når dagen hælder - Orgelmusik til begravelser   01-031

 

Danske Orgelkoraler  303 koralbearbejdelser 01-012

 
 
 

Kormusik til helligdagen