Langfredag (I)

Langfredag møder vi forskellige traditioner hvad angår gudstjenestens indhold.

Nogle kirker holder langfredags gudstjeneste vekslende med salmer og læsninger fra Jesu Kristi lidelseshistorie og uden prædiken.

Vor Herres Jesu Kristi lidelses historie, som står i salmebog og alterbog, er Johannes Bugenhagens sammenskrevne harmoni af Jesu lidelseshistorie, hvor afsnit fra de fire evangelier er flettet sammen i 25 tekstafsnit. Johannes Bugenhagen (1483-1558) var Martin Luthers kollega og medarbejder og var i København en periode og med til at indføre reformationen i Danmark i 1536.

Man kan sige, at den vestlige teologi er en langfredags-teologi. Der er uendeligt meget teologisk stof til eftertanke og fordybelse – og derfor er det oplagt at prædike ved langfredags gudstjeneste.

En mulighed for prædiken-tema langfredag er at prædike over de syv ord fra korset, som gengiver lidelseshistorien.

Teksterne til alterbogen er omfattende til langfredag og rummer alle fire evangeliers beretning om Jesu død på korset.

Lektien 1.Mos. 22,1-18 fortæller om Abraham, der på Guds befaling skal ofre Isak på Morija bjerg. I sidste øjeblik bliver han holdt tilbage og Isak reddet. Abrahams tro belønnes med Guds velsignelse. Man har i senere tolkning og billedkunst set en tråd mellem Isaks ofring og Jesu lidelse.

Lektien Es.52,13 til 53,12 er ordene om Herrens lidende tjener, der er som et offerlam. Ordene tolkes som profeti om Jesu uskyldige lidelse og død.

Evangeliet Mattæus 27,31-56 er evangelistens beretning om korsfæstelsen, spotten, røverne, mørket og døden på korset.

Evangeliet Markus 15,20-39 er den noget kortere beretning om Jesu død på Golgata.

Udvalgte salmer til dagen:
191 Gak under Jesu kors at stå
192 Hil dig, frelser og forsoner
193 O hoved, højt forhånet
203 O du Guds lam uskyldig
216 Der venter bag langfredags nat
Kirkesangbogen nr. 918 Da Guds moder stod ved korset

Kirkeårets sorteste dag. Dagen med Jesu korsfæstelse og død. En dag som gennem musikhistorien er beskrevet i værker som Bachs Johannes-/ og Matthæuspassion, Pergolesis Stabat Mater, Händels Messias (anden del) samt ”De syv kors-ord” af bl.a. Schütz, Haydn og Franck. Af orgelmusik er Bachs store orgelkoral ”O Mensch, bewein' dein' Sünde Groß” BWV 622 selvskrevet (men ikke udgivet på Mixtur).

Bachs præludium i e-mol (fra de 8 små) er, med sine lange, smertefulde dissonant-ranker, et oplagt stykke denne dag; også César Francks lille indadvendte "Orgelstykke i d-mol" vil være velvalgt; og så findes der mange orgelkoraler over den store passionssalme ”O hoved, højt forhånet” af f.eks. Bach (Herzlich tut…), Frederik Matthison-Hansen og Niels la Cour. Andre orgelkoraler til dagen kunne være Frederik Matthison Hansens "O hjertekære Jesus Krist" eller Henrik Fibiger Nørfelts "O du Guds Lam uskyldig". Mozarts ”Ave verum”, der egentlig er en korsats er også skrevet til langfredag og den findes her i et orgelarrangement.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.