Bededag (I)

Bededag falder på fjerde fredag efter påske, og er en sammensmeltning til én årlig bods- og bededag, gennemført i 1686. Tidligere havde man en hel række bods- og bededage, hvis indhold var dobbelt: dels en forbøn om frugtbarhed og grøde, dels en bodsdag med bøn om tilgivelse. Denne dobbelthed viser sig i tekstvalget.

Lektien er Sl.51, hvor David beder om tilgivelse af sin synd med Urias’ hustru Batseba (2.Sam.11-12).

Den valgfrie lektie Sl.67 er en takkesang for Guds velsignelse.

Epistlen Hebr.8,10-12 er løftet om den nye pagt, som bevæger sig fra det ydre til det indre: fra skrevne love til at bo usynligt i hjertet.

Evangeliet Mattæus 3,1-10 er Johannes Døberens bodsprædiken om at vende om til Gud.

Udvalgte salmer til dagen:
234 Som forårssolen morgenrød
598 O Gud, du ved og kender
289 Nu bede vi den Helligånd
725 Det dufter lysegrønt af græs
313 Kom regn af det høje
Fra 100 salmer: 877 Du som er i det høje

Musik med en bedende og bønfaldende karakter egner sig godt på denne dag. Bachs fantastiske orgelkoral ”Ich ruf zu dir” har både i tekst og klang denne karakter og ellers kunne man spille en kyrie-sats (Kyrie=Herre, forbarm dig) som François Couperins Kyrie fra Messe à l'usage des Couvents. Man kan også lade opstandelsens glædestoner få lov til at tage ordet og spille en sats som Eilert Lindorff-Larsens ”Tag det sorte kors fra graven”.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.