Bededag (II)
Bededag falder på fjerde fredag efter påske, og er en sammensmeltning til én årlig bods- og bededag, gennemført i 1686. Tidligere havde man en hel række bods- og bededage, hvis indhold var dobbelt: dels en forbøn om frugtbarhed og grøde, dels en bodsdag med bøn om tilgivelse. Denne dobbelthed viser sig i tekstvalget.
Lektien Sl.130 er bønnen Fra det dybe råber jeg til dig.
Epistlen Hebr.10,19-25 er formaningen til at følge den nye vej, som Jesus har vist og holde fast ved håbet.
Evangeliet Mattæus 7,7-14 er fra Jesu Bjergprædiken om at bede, søge, banke på. Derefter den gyldne regel (7,12) og ordet om den brede vej og den snævre vej.
Udvalgte salmer til dagen:
496 Af dybsens nød (gendigtning af Davids salme 130)
588 Herre, gør mit liv til bøn
498 Gud, efter dig jeg længes
508 Bryd frem, mit hjertes trang at lindre
514 Guds søn har gjort mig fri
312 Sandheds tolk og taler
313 Kom regn af det høje
Fra 100 salmer: 877 Du som er i det høje