Alle helgens dag (I)
I den katolske tid havde man to helligdage Alle Helgens dag 1. november og Alle sjæles dag 2. november. Ved reformationen blev kun Alle Helgens dag bevaret som helligdag første søndag i november.
I nyere tid har Alle Helgens dag fået stor betydning som mindedag for de afdøde. Sorg og håb kendetegner dagen. Hvordan tænker vi om døden og det evige livs håb?
Lektien Es.60,18-22 profeterer om den tid, hvor sørgedagene er til ende og Herren skal være det evige lys.
Lektien Johs.Åb.7,1-17 er Johannes’ vision af endetiden, med synet af den store hvide flok, der i evig lovsang priser Gud. Ved Guds trone skal de ledes til livets kildevæld, hvor Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.
Evangeliet Mattæus 5,1-12 er Jesu saligprisninger af disciplene, som indledning til Bjergprædikenen.
Udvalgte salmer til dagen:
571 Den store hvide flok vi se (uundværlig)
574 For alle helgen
754 Se, nu stiger solen af havets skød
588 Herre, gør mit liv til bøn
634 Du ved det nok, mit hjerte
635 Vær stærk, min sjæl, i denne tid
644 Aldrig er jeg uden våde
518 På Guds nåde
217 Min Jesus lad mit hjerte få
121 Dejlig er jorden
”Når tiden er inde”, salme af Inge H. Aarestrup, fra ”Det tidlige lys” 2016
Musikken på Allehelgensdag skal bringe fred, håb og lys - i sorgen og i savnet. Her har barokmusikken - og Bachs musik i særdeleshed - nok en særlig evne.
Forslag til musik fra barokken:
Joh. Seb. Bach: Sinfonia (fra Kantate nr. 156)
Joh. Seb. Bach: Alle Menschen müssen sterben
Joh. Seb. Bach: Bist du bei mir
Georg Ph. Telemann: Cantabile (fra en triosonate)
Joh. G. Walther: Meinem Jesum lass ich nicht
Forslag til romantisk og nyere musik:
Niels W. Gade: Tonestykke i C-dur
Léon Böellmann: Rêverie
Louis Vierne: Berceuse
Bára Grímsdóttir: ”Under beskyttende vinger” fra værket "Svævende engle"
To orgelkoral-forslag:
Jesper Madsen: Se, nu stiger solen
sats efter Chr. Barnekow: Den signede dag med fryd vi ser
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.
SOLOINSTRUMENT: Udgivelsen Når dagen hælder er fyldt med stilfærdig og eftertænksom musik, der kan bruges her på Alle Helgens dag. Har man et solistinstument med (en fløjte, violin eller andet) kan flere af satserne herfra bruges på den måde, at soloinstrumentet spiller orglets solostemme, og organisten nøjes med de akkompagnerende stemmer. Se noden her.
Jesper Topp: 15 orgelkoraler 01-005