4. søndag efter trinitatis (I)

Dagens tema er Barmhjertighed, den barmhjertighed vi modtager, og den vi skylder vore medmennesker. Den etiske fordring er: Hvordan får vi ord og handling til at hænge sammen?

Lektien fra 2.Sam.11,26ff er profeten Natans lignelse om den rige mand, der tog den fattige mands eneste lam. Talt til kong David som en dom over hans handling, da han tog Urias’ hustru Batseba til hustru.

Epistlen Rom.8,18-23 er Paulus’ ord om lidelserne i denne tid, der skal overvindes i troen på den kommende befrielse.

Evangeliet Lukas 6, 36-42 er Jesu ord om den himmelske målestok. Vær barmhjertige, ligesom jeres himmelske fader er barmhjertig.

Udvalgte salmer til dagen:
748 Nu vågne alle Guds fugle små
726 Gak ud, min sjæl, betragt med flid
289 Nu bede vi den Helligånd
397 Trods længselens smerte
493 Gud Herren så til jorden ned

Orgelmusik til helligdagen

Dagens tema Barmhjertighed og Gud som den barmhjertige fader kalder på rolig, varm og kærlig musik. F.eks. denne stilfærdige morgen-orgelkoral over Nu vågne alle Guds fugle små” bygget over et af Weyses små præludier. Andre forslag til dagen kunne være den islandske komponist Bára Grímsdóttirs meget smukke sats ”Under beskyttende vinger” fra værket "Svævende engle" – eller en rolig engelsk Voluntary-introduktion som denne i C-dur af Stanley – eller Jesper Madsens venlige orgelkoral over salmen ”Til dig alene, Herre Krist”.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.

 

Danske Orgelkoraler  303 koralbearbejdelser 01-012

 

Når dagen hælder - Orgelmusik til begravelser   01-031

 

Kormusik til helligdagen
 
 
 
 

Tag også et kig i vores oversigt over orgel- og kormusik til hele Trinitatistiden her:
Musikforslag til Trinitatistiden