3. søndag i advent (I)
Et tema for dagen er: Herren som kommer. Kan man se det – kan man tro det?
Lektien Es.35 forjætter, at ørkenen skal blive til en rosengård – at blinde skal se og døve høre og al suk og klage høre op.
Epistlen 1.Kor.4,1-5 formaner til ikke at fælde dom før tiden.
Evangeliet Mattæus 11,2-10 hører vi Johannes’ spørgsmål til Jesus, stillet fra fængslet: ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Jesus sender et svar tilbage, som viser hen til tegnene på Guds rige.
Udvalgte salmer til dagen:
78 Blomstre som en rosengård
91 Store Gud og frelsermand
87 Det første lys
84 Gør døren høj
Fra 100 salmer: 800 Det var så forunderligt klart i nat
I dag hører vi om ”ørkenen, der skal blive til rosengård” - teksten som salmen ”Blomstre som en rosengård” er bygget over. Derfor er orgelkoraler over denne salme naturligvis særligt oplagte i dag, f.eks. Mads Damlunds elegante mashup hvor Comfort ye fra Händels Messias blander sig med ”Blomstre som en rosengård” eller Lasse Toft Eriksens meditative og vuggende ”Blomstre som en rosengård”. Man kan også spille Flemming Christian Hansens orgelkoral over ”Tak og ære være Gud” eller Peter Arendts ”Rondo” over samme salme. Af frie værker kan man f.eks. spille John Stanleys lille majestætiske Voluntary i G som præludium og Händels flotte March af Judas Maccabeus som postludium.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.
Alle Tiders Orgelmusik 01-042
Tag også et kig i vores oversigt over orgel- og kormusik til hele Adventstiden her:
Musikforslag til Adventstiden