3. søndag efter påske (I)

Fra og med denne søndag sker der en bevægelse i evangelieteksterne frem med pinse. Sorgen ved Jesus’ afsked bliver vendt til glæde ved Helligåndens komme.

Lektien Es.54,7-10 er løftet om Guds trofasthed.

Epistlen Hebr.13,12-16 hentyder til Hebræerbrevets tolkning af Kristus som ypperstepræst, der bringer soning for folket ved sit blod (Hebr. 9,11f).

Lektien fra Ap.Gern.4,7-12 er Peters tale, hvor han henviser til Jesus som den sten, bygmestrene vragede, men som blev hovedhjørnesten.

Evangeliet Johannes 16,16-22 er Jesu ord i afskedstalen skærtorsdag aften om ”en kort tid” eller en liden stund, hvor de skal sørge, og om en kort tid hvor de skal se ham igen. Ventetid, afsked, bevægelse fra sorg til glæde er temaer i teksten.

Udvalgte salmer til dagen:
736 Den mørke nat forgangen er
350 Foragter ej de ringe dage
349 Herren han har besøgt sit folk
220 I dødens bånd vor frelser lå
540 En liden stund
721 Frydeligt med jubelkor
Kirkesangbogen 985 Nu strømmer lyset ind i vore hjerter

Her i tiden efter påske får morgensalmen "Den mørke nat forgangen er" med verset "Om påskemorgen, den signede dag..." en særlig kraft. Mads Høck har skrevet en skøn orgelkoral over denne salme, som passer godt til dagen i dag. I evangeliet er tematikken bl.a. ventetid og bevægelse - mod glæden. Johann Pachelbels berømte Kanon kunne måske illustrere både ventetid og bevægelse og i Bachs lille men ret pompøse Fuga i F-dur (fra de 8 små) sker der, som i alle fugaer, en bevægelse og opbygning fra det simple til det mere udtryksfulde. Det samme gør sig gældende i Guilmants/Händels flotte Parafrase over koret fra Judas Maccabeus.
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.