15. søndag efter trinitatis (I)

I må ikke være bekymrede… er dagens smukke men måske umulige opgave. Kan man leve uden bekymring? Kan man øve sig i ubekymrethed? Der er en logisk kontrast mellem bekymring og tro.

Lektien 1.Mos.8,20 ff. beretter om Guds løfte til Noa efter syndfloden, at regnbuen på himlen skal være tegn på pagten mellem Gud og mennesker, at Gud vil bevare sit skaberværk.

Epistlen Gal.5,25ff. opfordrer menigheden til at være det, den er, nemlig båret af Guds Ånd og lade det ytre sig i godhed. Vær det, du er.

Evangeliet Mattæus 6,24-34 er Jesu ord fra Bjergprædikenen om at se til himlens fugle og markens liljer og med dem som læremestre at lære ubekymrethed.

Udvalgte salmer til dagen:
15 Op, al den ting
29 Spænd over os dit himmelsejl
41 Lille Guds barn, hvad skader dig
16 O Gud, hvor er du mer end skøn
17 Almægtige og kære Gud
14 Tænk, at livet koster livet
31 Til himlene rækker din miskundhed, Gud

Orgelmusik til helligdagen

I tråd med Jesu ord fra dagens evangelium ”I må ikke være bekymrede…” og hans opfordring til at tage ved lære af fuglenes og blomsternes ubekymrethed kan man måske finde orgelmusik til dagen, der beskriver denne ubekymrethed. Orgelkoraler over en af dagens salmer ”Lille Guds barn, hvad skader dig” ligger lige for. Her sat i toner af Henning Riiser og her af Christian Præstholm. I dagens tre tekster hører vi om regnbuen, Guds Ånd og fuglene – alt sammen noget, der leder tankerne opad. Her kunne et stykke som Vivaldis fine Largo i C-dur (opr. fra en blokfløjtekoncert) eller Lasse Toft Eriksens orgelkoral over ”Til himlene rækker…” måske passe meget godt. Og så har Inger Merete Tuxen skrevet et lille rytmisk stykke netop med titlen ”Vær ikke bekymrede” - det skal da spilles i dag!
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.

 

Danske Orgelkoraler  303 koralbearbejdelser 01-012

 
 
 
 
 

Når dagen hælder - Orgelmusik til begravelser   01-031

  • 39. Largo (Antonio Vivaldi) fra blokfløjtekoncerten “La Pastorella”  

Kormusik til helligdagen