12. søndag efter trinitatis (II)
Ordets magt er et tema for dagen. Tomme ord - Betydningsfulde ord - Ord og handling. Ord mod Helligånden (synd mod Helligånden) kan sætte et menneske derhen, hvor det ikke vil nås af Guds nåde og tilgivelse.
Lektien Jonas 2 er Jonas’ bøn om hjælp fra havdyrets bug. Jonas´ bøn rummer klage og tak, i lighed med Davids salmer.
Epistlen Jakob 3,1-12 minder om tungen, som er et magtfuldt lille organ, der kan velsigne og forbande. At tæmme sin tunge er derfor en opgave.
Evangeliet Mattæus 12,31-42 er Jesu ord om at træet kendes på frugten. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.
Udvalgte salmer til dagen:
5 O, havde jeg dog tusind tunger
582 At tro er at komme
320 Midt iblandt os er Guds rige
45 Jeg går i fare, hvor jeg går
305 Kom, Gud Helligånd, kom brat
De udvalgte salmer og de foreslåede orgelkoraler afspejler ikke altid hinanden. Man kan lade sig inspirere på kryds og tværs og finde endnu flere musikforslag til hele Trinitatistiden her.