10. søndag efter trinitatis (I)

Et tema for dagen er: at holde fast i det hellige som det hellige. Der kan gå forfald i selv det dyrebare bedehus i Jerusalem. Noget kan blive for sent - man skal gribe muligheden, mens den er der.

Lektien 5.Mos.6,4-9 kaldes Israels trosbekendelse: Herren vor Gud, Herren er én. Den er grundpillen i den jødiske tro.

Epistlen 1.Kor.12,1-11 er Paulus’ ord om de nådegaver, som Helligånden giver hver enkelt til fælles gavn.

Evangeliet Lukas 19,41-48 fortæller om slutningen af Jesu rejse mod Jerusalem: han græder over byen og forudsiger dens ødelæggelse. Jesus rydder templet for kræmmere. Jesus på vej mod sin død.

Udvalgte salmer til dagen:
8 Om alle mine lemmer
403 Denne er dagen, som Herren har gjort
633 Har hånd du lagt på Herrens plov
348 Tør end nogen ihukomme
344 Højhedens Gud, som kom herned

Orgelmusik til helligdagen

Der er kraft, vilje og energi i dagen i dag. Det kulminerer med, at Jesus udrydder kræmmerne i templet med ordene ”Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.”

Her er et par musikforslag: Et viljefast præludium som Bachs Præludium i C-dur, BWV 567 eller Telemanns heroiske march ”Die Tapferkeit” (tapperheden) eller en orgelkoral over en af de store trinitatissalmer ”Denne er dagen” her i en udgave af Lasse Toft Eriksen. Og et postludium der handler om bedehuset/kirken: Jesper Madsens ”Almindelig er Kristi kirke” eller Aksel Andersen Preludio ”Locus Dei” (Guds sted).
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.

 

Danske Orgelkoraler  303 koralbearbejdelser 01-012

 
 
 

Alle Tiders Orgelmusik   01-042

Kormusik til helligdagen
 
 
 
 

Tag også et kig i vores oversigt over orgel- og kormusik til hele Trinitatistiden her:
Musikforslag til Trinitatistiden