1. søndag i fasten (I)

Dagens læsninger kredser om begreberne fristelse og det onde kontra det gode. Det at turde ”holde fast i det gode” er udfordringen. Siden reformationen har man indledt dagens gudstjeneste med salmen ”Vor Gud han er så fast en borg”, der netop handler om denne kamp.

Lektien 1.Mos.3,1-19 fortæller om fristelsen og syndefaldet i Paradisets have.

Epistlen 2.Kor.6,1-10 er Paulus’ ord om Guds nådes tid, som er nu. Og frelsens tid er nu, selv i modgang og nød. Den paradoksale fattigdom og rigdom.

Evangeliet Mattæus 4,1-11 er beretningen om Jesu fristelse i ørkenen.  

Jesus er netop blevet døbt af Johannes – og bekræftet i sin identitet. Og straks derefter afbrydes han af fristeren, og må kæmpe for at bevare sin identitet som den der vandrer på Guds vej.

Udvalgte salmer til dagen:
336 Vor Gud han er så fast en borg
498 Gud, efter dig jeg længes
496 Af dybsens nød
200 Jesus er mit liv i live
624 Gud er Gud før jorden skabtes
614 Far, verden far vel
635 Vær stærk, min sjæl, i denne tid

Et af søndagens store temaer er ”fristelse” og en af de store salmer til dagen er ”Vor Gud han er så fast en borg” - en salme, der siden reformationen har haft sin plads på denne søndag. Der findes et utal af bearbejdelser over "Vor Gud han er så fast en borg"; bl.a. af Christian Flor - Johann G. Walther - Adolf Hesse og Lasse Toft Eriksen. Af frie værker kan man f.eks. spille Peter Møllers Mixolydiske Præludium, der med sin skæve metrik godt kan lede tankerne hen på fristelse eller det onde kontra det gode. Et mere afdæmpet stykke kunne være Antonio Vivaldis "Largo i e-mol" fra en af hans cellosonater; et stykke, der med sine mange nedadgående motiver har noget knugende over sig. Et mere lyst stykke kunne være Bachs Præludium i C-dur, der også har et gennemgående, faldende motiv. 
Klik på linket for at høre musikken på YouTube.